What happens when a couple of city mice moves into an old ramshackle farm in the country, with no knowledge of farm living? This is the story of the night burglar toad, the worlds smallest swimming pool, the ducks in the trees, the blackbirds in the office and all the other things that we just didn't expect.

lørdag den 29. oktober 2011

Den kulsorte spurv i ovnen



Der sker altså de mærkeligste ting her på Farmen...
I går morges havde jeg lige sat mig til rette ved computeren. Ungerne lå ved siden af mig og jeg sad og arbejdede, da vi hørte underlige lyde fra skorstenen.
De tog til i styrke, og Maggie og jeg satte os foran den slukkede brændeovn, og ventede, at det nok var julemanden som var kommet for tidligt.
Pludselig lød der et bump, og inde bag glasset ...sad der en kulsort lille fugl og kiggede ud på os.
Jeg løb et par gange rundt om mig selv, åbnede vinduet og derefter lågen ind til den lille fugl i håb om at kunne hapse den og sætte den fri.
Men den var parat, og tog turen direkte gennem spisestuen og ud ad vinduet, ud i det fri.
Gudskelov for ikke at have vasket ruderne, så den kunne se, hvilket der stod åbent :)

onsdag den 28. september 2011

Mirabellerne er klar


En mirabellehøst som blev til otte glas syltetøj.



Der er rigtig mange mirabeller (igen) i år.

tirsdag den 20. september 2011

Efteråret kommer

Det føles som om det var i sidste uge jeg forspirede kornblomster og bonderoser og håbede på, at med titlen som bondekone, kom også drøngode grønne fingre. Men som jeg tænder op i pejsen og sætter mig med en kop te i sofaen, går det op for mig at efteråret er blæst ind over os og de blomster som jeg gav så meget kærlighed hen over sommeren, er ved at give op. Lige bortset fra nelikker og noget der ligner krokus, som er livet op for at tage en ekstra tørn. Jeg mener at have læst at det ikke er krokus, men en efterårsblomst som ligner. Nelikkerne har jeg ingen forklaring på - måske kun at jeg har købt dem på et spændende internationalt blomstermarked, og de derfor vokser i en anden tidszone.

Så efteråret er over os, men en af de skønne ting ved at bo på landet er, at efteråret betyder en hel masse andet end kortere dage og regn. Hyben, hyldebær og æbler bliver lavet om til lækre marmelader og saft, træer og buske forvandler sig til en sand overflod af lækre røde og gule farver og bedst af alt ligger verden åben i den forstand, at det forbudte land, i form af kornmarker, nu er åbent for de længste og dejligste gåture med hundene, helt fri for sele og snor. Der er ingen bånd der binder...

Dog er dette efterår også en smule overskyet i den forstand, at Per er på skoleophold i Kolding i hele ti uger, og først kommer rigtigt hjem igen om tre uger. Det har været lidt af en udfordring at være alfahun(d) på Farmen. Det er som om hundene lige skal have en helt ny rangorden på plads. Heldigvis betvivler hundene ikke at det er mig der bestemmer, men jeg har første parket til nogle ret spændende magtkampe hundene imellem. Maddox tror der er frit spil til ballademissioner og Maggie har sit hyr med at sætte ham på plads. Det er tydeligt, at det er yderst vigtigt for hende at hierakiet er på plads - jeg spekulerer på, om der er mere ulv i hende, end vi forestillede os.
Det er selvfølgelig også en udfordring for dem at være alene hjemme i 8-9 timer dagligt. Heldigvis kan jeg, når jeg kommer hjem, se, at de har været i stand til at underholde sig selv. I form af: stearinlys (nam-nam!), julekugler (hvorfra og hvorfor knust under dynen i sengen?), olivenolie (hvis man spinner flasken, kan man faktisk nå langt med strålen) og sukker (2 kg. er ret mange kvadratmeter!).

Efterår betyder selvfølgelig også at der ikke er lang tid til jul, og det er noget jeg har ventet på i lige omtrent otte måneder og 25 dage. For jul på landet er magisk. Ikke mindst takket være Bruno, hvis bindingsværkshus ligger på den anden side af den lille eng vi har foran huset. Han pynter hvert år op med lyskæder a la "Fars fede juleferie" så man ikke kan andet end at blive helt salig. De sidste par år har jeg haft til hensigt at holde åbent hus til jul, uden dog at være nået videre end tanken. I år må være året hvor jeg får realiseret planen. Det ville være skønt at være mange, især hvis det kunne lykkedes at invitere nogle mennesker som ikke har råd til selv at stille en gammeldags jul på benene. Hvis nogen af Jer ved, hvordan man organiserer sådan noget, må I endelig sige til.

De allerbedste efterårshilsner til Jer alle,

Julie

torsdag den 10. marts 2011

The introduction

I will start by introducing myself and the members of my family, whose funny and embarrassing but often also educational moments I will share with you.

This is me
My name is Julie. I am 28 years old, which sounds like more than it really is, but not so much that I have to take most things seriously yet. Things I do take seriously are time and whales. I am sure I will get back to those on a later occasion.
I was born and raised in Aarhus, which is quite a big city by Danish standards, which, of course, doesn’t say much.
A few years ago, I travelled quite a lot as a guide and backpacker, and have lived for shorter periods in Spain, Turkey and Japan. That eventually ended, when I decided I wanted to be a doctor. So I came home, spend a few years getting the grades I needed to get into medical school, and spend two years in medical school before realizing that I was bored out of my mind. So now I am about two years into becoming an architect, which is great. On the side, I design and make jewelry.
Per and Mio
My fiancée is Per, who is a wonderful 25 year old zookeeper. We have been together for about five years, and been engaged for about four years and eleven months. Per is great with the handy work. He doesn’t always know what to do or how to do it, but he is very strong, determined and imaginative, so something is always being done. The first month on the farm, he dug me a huge vegetable garden by hand with a shovel, because we didn’t have any machines. He is also the one who handles the chainsaw and trains the dogs.
The dogs: Maggie is maybe some kind of German shepherd, sled dog mix. We have had her since she was 12 weeks. She was not a sweet puppy. Now she is very affectionate and smart, but we are pretty sure that she has ADHD. Maddox is probably a mixture of Labrador and sheepdog maybe. We adopted him about a year ago. He is the most gentle and sweet dog and he loves Maggie very much. He is not the fastest dog on the farm, though.

Maddox and Maggie

The cat: Mio is only two years old, but he is a grumpy old bugger. He has stopped catching mice, now he waits for Maggie to catch them for him, and he has recently decided that he does not like cat food anymore. Now he wants dog food.  He also has stopped meowing and replaced it with some sort of hoarse gargling sound.
And of course you should be introduced to the farm itself. It is build out of red bricks in 1907 and consists of the main house, three stables or barns and a hen house. And this funny little white house that I prefer be called a pavilion where I can paint and be creative, but so far has been referred to as the shed where we store wood for the fireplace.  We have a nice big garden and behind the stables, a meadow.



The Farm

I am going to share with you tales of funny, crazy and odd things that has happened to us so far, as well as new stories, pictures, seasonal recipes and ideas that I hope you will find usefull and entertaining.

Please do comment if you feel like it, and contact me if you have questions or remarks.

Happy springtime

Julie