En mirabellehøst som blev til otte glas syltetøj.
Der er rigtig mange mirabeller (igen) i år.
onsdag den 28. september 2011
tirsdag den 20. september 2011
Efteråret kommer
Det føles som om det var i sidste uge jeg forspirede kornblomster og bonderoser og håbede på, at med titlen som bondekone, kom også drøngode grønne fingre. Men som jeg tænder op i pejsen og sætter mig med en kop te i sofaen, går det op for mig at efteråret er blæst ind over os og de blomster som jeg gav så meget kærlighed hen over sommeren, er ved at give op. Lige bortset fra nelikker og noget der ligner krokus, som er livet op for at tage en ekstra tørn. Jeg mener at have læst at det ikke er krokus, men en efterårsblomst som ligner. Nelikkerne har jeg ingen forklaring på - måske kun at jeg har købt dem på et spændende internationalt blomstermarked, og de derfor vokser i en anden tidszone.
Så efteråret er over os, men en af de skønne ting ved at bo på landet er, at efteråret betyder en hel masse andet end kortere dage og regn. Hyben, hyldebær og æbler bliver lavet om til lækre marmelader og saft, træer og buske forvandler sig til en sand overflod af lækre røde og gule farver og bedst af alt ligger verden åben i den forstand, at det forbudte land, i form af kornmarker, nu er åbent for de længste og dejligste gåture med hundene, helt fri for sele og snor. Der er ingen bånd der binder...
Dog er dette efterår også en smule overskyet i den forstand, at Per er på skoleophold i Kolding i hele ti uger, og først kommer rigtigt hjem igen om tre uger. Det har været lidt af en udfordring at være alfahun(d) på Farmen. Det er som om hundene lige skal have en helt ny rangorden på plads. Heldigvis betvivler hundene ikke at det er mig der bestemmer, men jeg har første parket til nogle ret spændende magtkampe hundene imellem. Maddox tror der er frit spil til ballademissioner og Maggie har sit hyr med at sætte ham på plads. Det er tydeligt, at det er yderst vigtigt for hende at hierakiet er på plads - jeg spekulerer på, om der er mere ulv i hende, end vi forestillede os.
Det er selvfølgelig også en udfordring for dem at være alene hjemme i 8-9 timer dagligt. Heldigvis kan jeg, når jeg kommer hjem, se, at de har været i stand til at underholde sig selv. I form af: stearinlys (nam-nam!), julekugler (hvorfra og hvorfor knust under dynen i sengen?), olivenolie (hvis man spinner flasken, kan man faktisk nå langt med strålen) og sukker (2 kg. er ret mange kvadratmeter!).
Efterår betyder selvfølgelig også at der ikke er lang tid til jul, og det er noget jeg har ventet på i lige omtrent otte måneder og 25 dage. For jul på landet er magisk. Ikke mindst takket være Bruno, hvis bindingsværkshus ligger på den anden side af den lille eng vi har foran huset. Han pynter hvert år op med lyskæder a la "Fars fede juleferie" så man ikke kan andet end at blive helt salig. De sidste par år har jeg haft til hensigt at holde åbent hus til jul, uden dog at være nået videre end tanken. I år må være året hvor jeg får realiseret planen. Det ville være skønt at være mange, især hvis det kunne lykkedes at invitere nogle mennesker som ikke har råd til selv at stille en gammeldags jul på benene. Hvis nogen af Jer ved, hvordan man organiserer sådan noget, må I endelig sige til.
De allerbedste efterårshilsner til Jer alle,
Julie
Så efteråret er over os, men en af de skønne ting ved at bo på landet er, at efteråret betyder en hel masse andet end kortere dage og regn. Hyben, hyldebær og æbler bliver lavet om til lækre marmelader og saft, træer og buske forvandler sig til en sand overflod af lækre røde og gule farver og bedst af alt ligger verden åben i den forstand, at det forbudte land, i form af kornmarker, nu er åbent for de længste og dejligste gåture med hundene, helt fri for sele og snor. Der er ingen bånd der binder...
Dog er dette efterår også en smule overskyet i den forstand, at Per er på skoleophold i Kolding i hele ti uger, og først kommer rigtigt hjem igen om tre uger. Det har været lidt af en udfordring at være alfahun(d) på Farmen. Det er som om hundene lige skal have en helt ny rangorden på plads. Heldigvis betvivler hundene ikke at det er mig der bestemmer, men jeg har første parket til nogle ret spændende magtkampe hundene imellem. Maddox tror der er frit spil til ballademissioner og Maggie har sit hyr med at sætte ham på plads. Det er tydeligt, at det er yderst vigtigt for hende at hierakiet er på plads - jeg spekulerer på, om der er mere ulv i hende, end vi forestillede os.
Det er selvfølgelig også en udfordring for dem at være alene hjemme i 8-9 timer dagligt. Heldigvis kan jeg, når jeg kommer hjem, se, at de har været i stand til at underholde sig selv. I form af: stearinlys (nam-nam!), julekugler (hvorfra og hvorfor knust under dynen i sengen?), olivenolie (hvis man spinner flasken, kan man faktisk nå langt med strålen) og sukker (2 kg. er ret mange kvadratmeter!).
Efterår betyder selvfølgelig også at der ikke er lang tid til jul, og det er noget jeg har ventet på i lige omtrent otte måneder og 25 dage. For jul på landet er magisk. Ikke mindst takket være Bruno, hvis bindingsværkshus ligger på den anden side af den lille eng vi har foran huset. Han pynter hvert år op med lyskæder a la "Fars fede juleferie" så man ikke kan andet end at blive helt salig. De sidste par år har jeg haft til hensigt at holde åbent hus til jul, uden dog at være nået videre end tanken. I år må være året hvor jeg får realiseret planen. Det ville være skønt at være mange, især hvis det kunne lykkedes at invitere nogle mennesker som ikke har råd til selv at stille en gammeldags jul på benene. Hvis nogen af Jer ved, hvordan man organiserer sådan noget, må I endelig sige til.
De allerbedste efterårshilsner til Jer alle,
Julie
Abonner på:
Kommentarer (Atom)